Superdome

En fantastisk all-round lyddæmper som gør sig godt på både på jagt og på skydebanen. En bestseller, som kan anbefales både til standard kalibre og magnum kalibre. Den er et lækkert kompromis imellem størrelse, lyddæmpning og vægt. Den fuldstændig symmetriske opbygning af lyddæmperen gør, at chancen for øget præcision og minimal skudafvigelse er optimal. Derudover har alle vore lyddæmpere så stor en rekyldæmpning, at de er en fornøjelse at anvende. Det bevirker samtidig at du hurtigt bliver en dygtigere skytte. Superdome har indbygget Duo-Brake og fås både som teleskop- og frontmonteret.

superdome   superdome   superdome  

 

Yderligere information

Superdome lyddæmperen er produceret i højstyrke aluminium. Lyddæmperen består af et bagkammer, et forkammer og 6 lamel elementer med indbyggede rustfrie stål-konusser. Hele Dome-serien adskiller sig fra andre lyddæmpere på markedet, ved at have en markant større volumen i bagkammeret. Dette nedsætter trykket således at krudtgassen langsommere slippes ud af lyddæmperen, og dermed giver en markant bedre lyddæmpning.

Bagkammeret er lavet i ét stykke aluminium uden samlinger. Forkammeret omslutter Duo-Brake, som mindsker slitagen i lyddæmperen og giver gevindet dobbelt støtte for at undgå at dæmperen bliver slået skæv imellem gevind-flange og pibe-flange. Derudover bevirker Duo-Brake, at lyddæmperen ved hjælp af krudtgassen bliver yderligere fastspændt ved skuddets afgivelse.  Modulerne er forsynet med rustfri stål-indsatser for at mindske slitage. Dome-serien har meget tætsiddende lameller, hvilket bevirker at krudtgassen skal igennem flere kamre og derfor giver en bedre lyddæmpning. Superdome leveres som standard med 6 moduler. Ønsker man yderligere dæmpning er det muligt at tilkøbe og påmontere yderligere 5 moduler. Overfladen på lyddæmperen er sort eloxeret for at beskytte lyddæmperens overflade mod korrosion.

Montering og vedligehold

Superdome fås med en række forskellige gevindstørrelser, alt afhængig af riffelpibens størrelse. Den passer til alle riffelpiber som har en diameter op til Ø20,5 mm.

Lyddæmperen monteres nemt uden brug af værktøj. Den skrues på piben, indtil den møder dennes flange. Først derefter rettes lyddæmperen op og den vil sidde lige og centreret. Ovenstående er under den forudsætning, at riffelpibens gevind er korrekt udført.

Lyddæmperens kræver et minimum af vedligeholdelse. Efter brug afmonteres lyddæmperen for at udtørre den for evt. kondens- og regnvand. Efter ca. 300 skud anvendes en messing- eller kobberbørste i overstørrelse for at frigøre evt. krudtrester omkring inderhullet, hvorefter der støvsuges fra begge ender.

Samtlige lyddæmpere i Dome-serien er kontrolleret og prøvemonteret af specialuddannet fagpersonale, for kontrol af rethed.

 

WARNING! Vær opmærksom på at lyddæmperen kan nå ekstremt høje varmegrader, hvorfor du ikke må berøre den efter længere skudserier.