Ultradome
Ultradome er en lyddæmper specifikt designet til jagt. Det er den tyndeste lyddæmper i den populære ”Dome”-serie. En yderst effektiv jagtdæmper med stor ydeevne og lav vægt. Ultradome er en fornøjelse at skyde med og giver dig en langt bedre skydeoplevelse. Den store rekyldæmpning giver øget præcision og gør dig til en endnu bedre skytte. Ultradome har indbygget Duo-Brake og fås både i en teleskop- og frontmonteret udgave. Lyddæmperen anbefales kun til standard kalibre og kortere skud-serier, på grund af dens lave vægt.
✓ = Tilgængelig F = Tilgængelig i frontmonteret | Kaliber | ||||
Max 6 | Max 7 | Max 8 | Max 9,5 | ||
Eks. kaliber 223 - 243 win | Eks. kaliber 6,5x55 - 7x64 | Eks. kaliber 30.06 - 300 win mag | Eks. kaliber 9,3x62 - 338 win mag | ||
M 13 x 1 | ✓ | ✓ | ✓ | ||
M 14 x 1 | ✓ - F | ✓ - F | ✓ - F | ||
M 14 x 1,5 | ✓ | ✓ | ✓ | ||
M 15 x 1 | ✓ | ✓ | ✓ | ||
M 17 x 1 | |||||
M 18 x 1 | |||||
½ UNF - 20 | ✓ - F | ✓ - F | ✓ - F | ||
½ UNEF - 28 | ✓ | ✓ | ✓ | ||
⅝ UNEF - 24 |
Yderligere information
Ultradome lyddæmperen er produceret i højstyrke aluminium. Lyddæmperen består af et bagkammer, et forkammer og 6 lamel elementer med indbyggede rustfrie stål-konusser. Hele Dome-serien adskiller sig fra andre lyddæmpere på markedet, ved at have en markant større volumen i bagkammeret. Dette nedsætter trykket således at krudtgassen langsommere slippes ud af lyddæmperen, og dermed giver en markant bedre lyddæmpning. Bagkammeret er lavet i ét stykke aluminium uden samlinger. Forkammeret omslutter Duo-Brake, som mindsker slitagen i lyddæmperen og Duo-Brake giver gevindet dobbelt støtte for at undgå, at dæmperen bliver slået skæv imellem gevindflange og pibeflange. Derudover bevirker Duo-Brake, at lyddæmperen ved hjælp af krudtgassen bliver yderligere fastspændt ved skuddets afgivelse. Modulerne er forsynet med rustfri stål-indsatser for at mindske slitage. Dome-serien har meget tætsiddende lameller, hvilket bevirker at krudtgassen skal igennem flere kamre og derfor giver en bedre lyddæmpning. Ultradome leveres som standard med 6 moduler. Ønsker man yderligere dæmpning er det muligt at tilkøbe og påmontere yderligere 5 moduler. Overfladen på lyddæmperen er sort eloxeret for at beskytte lyddæmperens overflade mod korrosion.
Montering og vedligehold
Thunderdome fås med en række forskellige gevindstørrelser, alt afhængig af riffelpibens størrelse. Den passer til alle riffelpiber som har en diameter op til Ø18 mm.
Lyddæmperen monteres nemt uden brug af værktøj. Den skrues på piben, indtil den møder dennes flange. Først derefter rettes lyddæmperen op og den vil sidde lige og centreret. Ovenstående er under den forudsætning, at riffelpibens gevind er korrekt udført.
Lyddæmperens kræver et minimum af vedligeholdelse. Efter brug afmonteres lyddæmperen for at udtørre den for evt. kondens- og regnvand. Efter ca. 300 skud anvendes en messing- eller kobberbørste i overstørrelse for at frigøre evt. krudtrester omkring inderhullet, hvorefter der støvsuges fra begge ender.
Samtlige lyddæmpere i Dome-serien er kontrolleret og prøvemonteret af specialuddannet fagpersonale, for kontrol af rethed.
WARNING! Vær opmærksom på at lyddæmperen kan nå ekstremt høje varmegrader, hvorfor du ikke må berøre den efter længere skudserier.